Denne allerførste aften til Billedbog uden Billeder (udkom 20. december 1839) blev udeladt af H.C. Andersen, fordi dens motiv var blevet ubehageligt aktuelt efter Kong Frederik VI's død d. 3. december samme år. Teksten ligner scenen med Døden og kejseren i "Nattergalen" (1843), men i Billedbogen er der intet, der frelser kejseren. Teksten blev ikke offentliggjort i Andersens levetid.

Gengivet efter: Romaner og Rejseskildringer, bd. IV, 1943, noterne til Billedbog uden Billeder s. 281-282. Manuskriptet befinder sig i Museet H.C. Andersens Hus.

"Der langveis borte", sagde Maanen, "ligger der et Slot, stort og prægtigt, med Marmorbilleder i Muren og rige Tepper paa de brede Trapper og Gange. Jeg seilede hen over Tagets Kuppel, saae ind igjennem de store Glasruder, ind i deilige Sale med rige Kunstskatte. Der var en forunderlig Travlhed, jeg speidede efter Aarsagen og fandt et Sovekammer, der laae Førsten [fyrsten] paa sin Sotteseng, prægtige Fløiels Gardiner med tunge Guldqvaste hang om Leiet, rundt om stode Hoffolkene og flere Læger; der var saa stille, Førsten sov, sagde de, Søvnen vil styrke og give Bedring, men Førsten sov ikke, jeg saae, hvad de ikke kunde see; midt i den prægtige Seng, paa Brystet af den blege Konge, sad Døden selv, Knokkelmanden, med den blinkende Lee; han havde Førstens Guldkrone paa sit Hoved og holdt sine spidse Fingre fast paa Førstens Øine, imedens han fortalte ham Eventyr, frygtelige Eventyr af Førstens eget Liv; og der var saa stille i Værelset, at ikke et Ord gik tabt; der stod Blod og Sveddraaber paa Førstens Pande -! men jeg gleed bort over Bjergene!"

Det fortalte Maanen og jeg tegnede Billedet, en Digter vil gjøre det bedre og Tonekunstneren kan give det Farver, brændende Farver, der gaaer til Marv og Been, som de i Eventyrene, Døden fortalte for Førsten.