Homoseksualitet

Se også Historien om seksualiseringen af HCA.

– Siden en dansk homoseksuel forfatter, Carl Albert Hansen Fahlberg, i 1901 under navnet Albert Hansen offentliggjorde en artikel i Magnus Hirschfelds tidsskrift Jahrbuch für sexuelle Zwischenstufen med titlen: "H.C. Andersen: Beweis seiner Homosexualität" er teorien om, at Andersen skulle have v√¶ret homoseksuel, med mellemrum dukket op til overfladen. De mest gennemgribende beskrivelser af mennesket Andersen og analyser af hans forfatterskab byggende p√• homoseksualitetsteorien er Heinrich Deterings kapitel om Andersen i bogen Das offene Geheimnis. Zur literarischen Produktivität eines Tabus von Winckelmann bis zu Thomas Mann (Göttingen, 1994. Bogen har et af Andersens papirklip p√• forsiden af omslaget!), Allison Prince's biografi Hans Christian Andersen. The Fan Dancer (London 1998) og Jackie Wullschlager's biografi (som i 2002 fik Odense Kommunes store HCA-pris p√• 50.000 euro), Hans Christian Andersen. The Life of a Storyteller (London og New York 2001, dansk 2002).

Wullschlager, der omtaler Edvard Collin (af alle!) som Andersens "lover" h√¶vder i en stor fodnote (s. 382 i den engelske originaludgave) f√łlgende: "The silence of Danish commentators, from Andersen's own time until the present day, on the subject of his homosexual relationships, is remarkable. Andersen's diaries leave no doubt that he was attracted to both sexes; that at times he longed for a physical relationship with a woman and that at other times he was involved in physical liaisons with men [JdM's kursivering].

Ikke desto mindre har emnet v√¶ret oppe at vende flere gange i Danmark, bl.a. i Elias Bredsdorffs biografi over HCA (oprindelig engelsk udgave 1974) og i Johan de Mylius' H.C. Andersen. Liv og v√¶rk 1805 - 1875 (1993, ny udgave 1998 under titlen H.C. Andersens liv. Dag for dag).¬† Sidstn√¶vnte har fremlagt dokumentationen for de ting, der kan tale for mere end almindeligt varme f√łlelser fra Andersens side over for Henrik Stampe og Harald Scharff (om et digt til sidstn√¶vnte se ogs√• indledningen til Johan de Mylius' udgave af Andersens Samlede digte 2000). Andersens meget st√¶rke (men helt platoniske, ogs√• helt a-sexuelle, og i √łvrigt ugeng√¶ldte) f√łlelser i de unge √•r for Edvard Collin og Ludvig Müller er velkendt stof.

Det m√• understreges, at der ikke findes noget som helst bel√¶g for, at Andersen nogensinde skulle have haft, hvad Wullschlager kalder "physical liaisons" med m√¶nd. Det er ligeledes tvivlsomt, om han overhovedet - trods flere bordelbes√łg - nogensinde har haft fysisk sexuel kontakt med en kvinde.

Man kan sige det s√•dan, at Andersens f√łlelser ikke havde noget k√łn. Hans seksualitet havde det (som det fremg√•r af mange almanak- og dagbogsoptegnelser, f.eks. dagbogen d. 11. juli 1842: "Sandselig stemt, en Lidenskab i Blodet der n√¶sten var dyrisk, en vild Trang efter en Qvinde for at kysse og omfavne, ganske som da jeg var i Syden", et udbrud, som ingen homoseksuel ville komme med). Andersen var et langt stykke vej en √•ndelig androgyn (tvek√łnnet), eller, som S√łren Kierkegaard udtrykte det i Af en endnu Levendes Papirer (1838): Han er "som hiine Blomster, hvor Han og Hun sidde paa een Stengel").

Konkluderende m√• man sige, at det er korrekt at pege p√• det dybt tvetydige (og lige s√• dybt traumatiske) i Andersens f√łlelsesliv omkring det seksuelle, men at det er lige s√• afgjort forkert at betegne ham som homoseksuel og h√¶vde, at han havde fysiske forhold til m√¶nd. Det havde han ikke. Det ville ogs√• have v√¶ret totalt i modstrid med hans moralske og religi√łse begreber, aspekter, som er helt uden for Wullschlager's og ligesindedes synsfelt.